Broen styrtede sammen. Folkevogn hænger i laser. Hvem kan redde Tyskland?

Det er ikke så meget det, at dele af broen Carolabrücke til Dresdens centrum er styrtet sammen. Op til weekenden faldt endnu mere af broen ned i Elben, og spørgsmålet er, om broen fra DDR-tiden står til at redde. Den slags kan jo ske. I en markedsøkonomi kan det også falde nogenlunde naturligt, at den tyske transportkæmpe DB Schenker er blevet solgt til den dansk baserede logistikgigant DSV. Der er brug for de mere end 100 milliarder kroner fra salget, så Deutsche Bahn, Tysklands store statslige jernbaneselskab, kan få penge til at udbygge det nedslidte tyske jernbanenet. Vi gentager det lige: Tyskland har brug for pengene! Alle kan naturligvis få behov for nye prioriteter og ny kapital. Men i årevis har landet syd for grænsen været stedet med pengene. Den robuste økonomi var beviset på den tyske effektivitet. Når der manglede penge i EU-forhandlinger, kiggede man ofte mod tyske kanslere som Helmut Kohl og Angela Merkel. Nu føjer de nylige historier om broen og redningsaktionen for Deutsche Bahns slunkne pengekasse sig symbolsk til et billede af, at tyskerne er i alvorlig modvind. En chokbølge efter bilfabrikkernes historiske krise og andre negative beretninger overdøver, hvad positivt der måtte være. AfD sætter partier under pres Spørgsmålet trænger sig på, om hvem der kan redde Tyskland? Om en uges tid kan netop det spørgsmål sætte ild i den politiske debat. Det højreekstreme parti AfD står til en ny valgsejr i delstaten Brandenburg. Det er den af de 16 tyske delstater, der omgiver Berlin. Meningsmålinger viser, at mellem 25 og 30 procent af vælgerne hælder til at stemme på AfDs højrenationale og indvandrerkritiske dagsorden ved valget 22. september. Kun en usædvanlig populær SPD-ministerpræsident, Dietmar Woidke, holder de ellers trængte tyske socialdemokrater inde i kampen om at blive største parti i delstaten, hvor man blandt andet lander i den nye BER-lufthavn, hvis man flyver til Berlin. AfD i Brandenburg er officielt under overvågning som mistænkt for højreekstremisme af delstatens efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, Formodet ekstremistisk, ikke bekræftet ekstremistisk som i de to delstater, hvor AfD fik valgsejre ved tidligere valg i denne måned. Følelsen er, at det ikke går, som det skal i Tyskland. Det slår igennem politisk ved, at en stor del af vælgerne stemmer på AfD, mens de øvrige politikere advarer i stærke vendinger om, at det er et decideret udemokratisk parti. Politikerne prøver at følge med folkestemningen og afværge den vælgerfrustration, som AfD opsamler. De seneste uger har det svirret med stramninger af indvandrerpolitikken og en mere effektiv udvisning af afviste asylsøgere. Udsigten til AfD-valgsejr har de seneste dage fået delstaten Sachsens CDU-ministerpræsident til at sætte alt ind på sejr til sin naturlige SPD-modstander Woidke. I stedet for at betragte de politiske modstandere som konkurrenter og modstandere, er »AfD begyndt at erklære partier og mennesker for fjender,« sagde Sachsens CDU-leder Michael Kretschmer i et dobbeltinterview sammen med Woidke til Frankfurter Allgemeine. Chokbølger over VWs kriseplaner På det økonomiske plan har VW-folkevognsfabrikkens krise været et stort chok. Bilgiganten gør op med ansættelsesgaranti og overvejer firmaets første tyske fabrikslukninger i 87 år – nogle taler endda om en livstruende fare for et »Nokia-øjeblik« for den tyske bilindustri, som mediet Trending Topics beskriver det. »Med fabrikslukninger er det en rød linje for os, der bliver overskredet,« er fagforeningslederen Christiane Benner fra IG-Metall blevet citeret for at sige i Handelsblatt om problemerne hos verdens største bilproducent. Udtalelsen kan i sig selv fortælle om et land, der er vant til økonomisk stabilitet og fremgang. Ukraine-krig med stop for billig russisk naturgas, mangelfuld digitalisering og haltende udvikling af elbiler har bragt den tyske forretningsmodel i problemer. Dertil kommer, at tyskerne har investeret massivt i Kina, der nu langt mere end før møder vestlig skepsis og modvilje. Det går skidt i Tyskland. Der er brug for en redningsmand eller -kvinde, men hvem? K-Frage: Det ubesvarede spørgsmål Tilliden til kansler Olaf Scholz synes for længst forduftet, efter at der næsten nærmede sig en Scholz-eufori, som uventet bragte ham til magten for tre år siden. Hvis Mette Frederiksen mener, at hun sidder med en vanskelig opgave i spidsen for en umage koalitionsregering, ville den tyske kansler måske gerne bytte sværhedsgrad. De Grønne, SPD og liberale FDP har stik modsatrettede prioriteter, og de økonomisk gode tider med nok til alle, der skulle binde deres regeringsprojekt sammen, er forsvundet. Så hvem skal og kan redde tyskerne? Hvem skal vælgerne placere på kanslerposten efter parlamentsvalget, der skal finde sted september næste år? Scholz klamrer sig til forestillingen om, at han fortsat skal være SPDs kanslerbud. Selvom kansleren kun er 66 år, begynder det at minde lidt om Joe Biden i USA, lød analysen i ikke SPD-venlige Bild. I det tyske hedder det K-Frage, når spørgsmålene om partiernes kanslerkandidater tager til. For SPD kunne forsvarsministeren, Boris Pistorius, være et oplagt bud. Mens vælgere flygter fra SPD, scorer han højt i de regelmæssige popularitetsmålinger for toppolitikerne. Men indtil videre afviser Scholz spekulationer i den retning. Sejrssikre CDU og CSU er allerede ved at forberede sig til en ny periode ved magten, som Merkel holdt gennem hele 16 år for den konservative union. Deres K-Frage ser ud til at være besvaret. CDU-leder Friedrich Merz har arbejdet målrettet for at få det afgjort til fordel for sit kandidatur. Også selvom han bliver set som en hårdkogt liberal, der har svært ved at favne bredt, som Merkel evnede. Ingen klar favorit CSU-leder Markus Söder har været på nippet til at skabe konservativ ballade, som han gjorde det forud for det seneste parlamentsvalg. Han vil meget gerne være kansler. Han er sågar gået på hård slankekur for at fremstå fit, meddelte Bild. Vælgerne er ikke uimodtagelige for hans charme, viser målinger, men spørgsmålet er, om det holder for en leder af et CSU-parti, der kun opstiller i delstaten Bayern. Der har aldrig været en CSU-kansler i Tyskland. CDUs ministerpræsident i den indflydelsesrige delstat Nordrhein-Westfalen, Hendrik Wüst, bliver nævnt som en outsider som kanslerkandidat, men han har nu meddelt, at han støtter Merz som kanslerkandidat. Fra De Grønnes vicekansler, Robert Habeck, eller udenrigsminister, Annalena Baerbock, kan man også vente, at de byder sig til. Men deltagelsen i regeringen har kostet dyrt, og der mangler vind i sejlene på Tysklands grønne agenda. Ingen af de nævnte kandidater bliver i øjeblikket set som oplagte til at redde tyskerne ud af kriserne og tristessen. Dresden skal nok igen få en holdbar bro ind til centrum. Men der skal meget mere til. Det er krisetid syd for den danske grænse, og kanslerspørgsmålet trænger sig på. https://www.berlingske.dk/internationalt/broen-styrtede-sammen-folkevogn-haenger-i-laser-hvem-kan-redde